Chiagrød med grapefrugt, kiwi og ingefær-te
Ingredienser
- 3-4 cm ingefær
- 1 hvid grapefrugt
- 2 kiwier
- 1 portion chiagrød
Jeg foreslår, at du skærer skrællen af grapefrugten i stedet for at pille den. Både fordi det er hurtigt, men mest fordi, det er den måde, hvorpå grapefrugten virker mest saftig. Skær derpå den midterste hvide stok væk, og skær resten af grapefrugten i tern (igen fordi det får frugten til at virke meget mere saftig, end hvis den blev delt i både). Sørg naturligvis for at skære så lidt af skrællen fra som muligt, så der ikke går for meget til spilde.
Sæt vand over til ingefærte, og skyl frugt og grønt.
Skær ingefær i tynde skiver. Fordel ingefær i to krus eller glas, og hæld kogende vand over. Lad teen trække i 5-6 min.
Skær skrællen af grapefrugten – se køkkentip. Skær grapefrugt i kvarte, og skær den inderste hvide og lidt grove midte væk. Skær derpå grapefrugtkødet i tern.
Skræl kiwi, og skær i halve skiver eller tern.
Rør chiagrøden blød med en ske, og spæd evt. til med lidt koldt vand, hvis du synes, den er for fast.
Anret chiagrød i skåle, og top med kiwi og grapefrugt. Nyd ingefær-te til.