Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kødboller i grøntsags-tomatsauce med pasta og persille

2 personer

Ingredienser

  • 1 squash
  • 1 aubergine
  • 2 fed hvidløg
  • 1 rød palermo-peberfrugt
  • 1 bundt kruspersille
  • 1 pose conchiglioni
  • 1 rulle hakket gris med grøntsager
  • 1 karton mosede tomater

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Evt. parmesan
Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Squash, aubergine, peberfrugt, mosede tomater

Håndfuld 3: Hakket gris

Håndfuld 4: Pasta

Fedt: Olivenolie

Smagsgivere: Salt, peber, hvidløg, persille

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta. Skyl alt grønt.

Grøntsager
  1. Skær squash og aubergine i mindre tern. Pil og skær hvidløg i tynde skiver. Skær peberfrugt i små tern. Pluk og hak persillen, og gem i en lille skål til servering.

Pasta
  1. Kom pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente, ca. 10 min. Dræn vandet fra.

Kødboller i tomatsauce
  1. Form farsen til små kødboller på størrelse med valnødder, evt. direkte fra emballagen.

  1. Opvarm olie [1/2p: 1-2 spsk. | 3/4p: 2-3 spsk.] i en stor, dyb pande, og steg kødbollerne let gyldne på alle sider, 4-5 min. i alt. Tag kødbollerne af panden, og tør panden af.

  1. Opvarm panden igen, tilsæt ny olie [1/2p: 1-2 spsk. | 3/4p: 2-3 spsk.], og steg aubergine og hvidløg i 3-4 min.

  1. Tilsæt tomatsauce og ½-1 dl vand, squash og peberfrugt, og lad saucen simre i 5-6 min. Krydr med salt, peber og evt. et par dråber eddike.

  1. Kom kødboller i saucen, og skru ned for varmen. Lad det simre i 5-6 min.

Servering

Anret pasta i dybe tallerkener, top med kødboller i grøntsags-tomatsauce, og drys med persille. Har du lidt parmesan i køleskabet, så riv det gerne over retten.

-