Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kylling og kartofler i tomatsauce

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye udenlandske kartofler
  • 1 aubergine
  • 2 løg
  • 3-4 fed hvidløg
  • 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
  • 2 kartoner mosede tomater

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Du kan tilføre flere krydderier til tomatsaucen, hvis du synes – fx timian, chili eller oregano.

De fine, nye kartofler er gravet op af verdens største sandkasse i Egypten. De bliver fragtet til Danmark med skib, så du kan nyde de nye kartofler, mens vi venter på de danske, som først kan høstes fra omkring midten af juni.

Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Klargøring af grønt
  1. Skær kartofler og aubergine i tern.

  1. Skær løg i tynde både, og hak hvidløg.

Kylling og kartofler i tomatsauce
  1. Varm olie op på en stor pande eller i en bredbundet gryde, og brun kyllingen i ca. 2 min. på hver side. Læg kyllingen på en tallerken.

  1. Varm panden/gryden op igen, tilsæt olie, og steg løg, aubergine og hvidløg i 2-3 min. Tilsæt herefter kartoflerne, og lad det hele stege sammen i 3-4 min.

  1. Kom kyllingen tilbage på panden/gryden med kartofler, og tilsæt mosede tomater (se køkkentip). Tilsæt lidt vand, hvis du synes, det virker tørt.

  1. Læg låg på, og lad retten simre sammen i 12-15 min., til kartoflerne er møre. Smag til med salt og sort peber.

Servering

Servér kylling og kartofler i tomatsauce i dybe tallerkener, og dryp evt. med lidt olivenolie.

-