Majstortillas med krydrede linser, peberfrugt og spidskål-salat
Ingredienser
- 1 pose grønne linser
- 2 gule peberfrugter
- 1 løg
- 3 tomater
- 1-2 fed hvidløg
- ½-1 brev buena vista-krydderiblanding
- ½ spidskål
- 1 pakke majstortillas
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Sæt vand over til linser, og skyl linser samt alt grønt.
Kom linserne i en gryde med rigeligt, letsaltet vand, og kog dem møre, 15-16 min. Dræn vandet fra.
Skær peberfrugt i små tern. Pil løg og hak det. Skær tomater i tern. Pil hvidløg, og hak det fint.
Varm olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.] op i en gryde, og sautér løg og peberfrugt i 5 min. Tilsæt hvidløg, tomat og de kogte linser. Krydr med buena vista-krydderi og salt. Kog saucen i ca. 5 min. Lad retten være lidt tæt, men spæd alligevel til med lidt vand, hvis den virker tør.
Snit spidskålen fint. Vend den i en skål med olie [1p: 1 tsk. | 2p: ½ spsk. | 3/4p: 1 spsk.] og lidt eddike, til den er frisk og syrlig. Krydr med salt og peber.
Lun majstortillas én ad gangen på en tør pande i 15-30 sek. på hver side, eller lun hele stakken i mikroovnen i ½-1 min. Hold dem lune, fx mellem to tallerkener.
Stil det hele på bordet. Kom krydrede linser på en tortilla, og spis med fingrene, hvis du kan lide det. Spis spidskål-salat til.