Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Ris-bowl med mukimamebønner, tofu, spidskål og miso-dressing

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • ½ citron
  • Ca. 2 cm ingefær
  • 1 pose misopasta
  • ½ rød spidskål
  • ½-1 pakke tofu
  • 1 pose mukimamebønner
  • 1 brev ristet sesam

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Sæt vand over til ris og mukimamebønner, skyl risene grundigt, og skyl frugt og grønt.

Ris
  1. Kom risene i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. under låg. Hæld overskydende vand fra.

Misodressing
  1. Halvér citron. Skræl og riv ingefær fint. Rør misopasta sammen med ingefær, 1-2 spsk. citronsaft og 1 spsk. vand i en skål.

Stegte grøntsager og tofu
  1. Snit spidskål i strimler a 1 cm. Skær tofu forsigtigt i tern.

  1. Varm en stor pande eller wok op med lidt olie, og steg spidskål i 4 min. under omrøring.

  1. Vend mukimamebønner og tofu med spidskål, og varm igennem i 2-3 min. ved middel varme. Vend forsigtigt rundt i grøntsager og tofu, så tofuen ikke går i stykker.

Servering

Anret ris i en portionsskål, og top med grøntsager og tofu. Dryp med misodressing, og drys generøst med sesamfrø.

-