Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Sprøde forårsruller med broccoli, ris og sød chilisauce

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1 pose jordnødder
  • 1 løg
  • 1 broccoli
  • Halvdelen af gulerødderne
  • 1 brev bangkok-krydderiblanding
  • 1 pakke forårsrulledej
  • 1 brev sød chilisauce

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx risvin- eller æbleeddike)
  • Mel (fx hvedemel)
Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl risene grundigt. Skyl også alt grønt.

Ris
  1. Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.

Jordnødder
  1. Rist jordnødder gyldne i en tør pande, og kom dem i en skål.

Klargøring af grønt
  1. Pil løg, og skær det i tynde både. Del broccoli i mindre buketter, og hak dem mellemfint. Skær gulerødder i tynde tændstikker, eller riv dem groft. Tag halvdelen af gulerødderne fra til topping.

Forårsruller
  1. Varm panden fra jordnødder op igen, tilsæt lidt olie, og steg gulerødderne i 1-2 min. Krydr med lidt salt, og kom dem i en skål.

  1. Varm panden op igen, tilsæt ny olie, og sautér broccoli og løg i 1-2 min. Tilsæt lidt bangkok-krydderi, og steg videre i 3-4 min., til broccolien er faldet sammen. Smag til med salt og evt. mere bangkok-krydderi.

  1. Rør 1-2 spsk. mel og 1-2 spsk. vand sammen til en melklister.

  1. Fyld forårsrulledejene med krydret broccoli og løg – gem evt. overskydende fyld til risene. Rul dem sammen, og luk dem med melklister (se klummen på side 2 i dit opskriftsark).

  1. Tør panden fra broccoli hurtigt over. Varm den op igen, tilsæt olie, og steg forårsruller gyldne i 3-4 min. på hver side.

Ris med gulerødder og løg
  1. Vend imens ris med stegte gulerødder og evt. overskydende fyld fra forårsruller – og smag til med lidt eddike, salt og lidt bangkok-krydderi.

Servering

Anret ris på tallerkener, og drys med rå gulerødder og jordnødder. Anret forårsruller ved siden af, og servér sød chilisauce til som dip.

-