Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Torskefisk med grøntsagsremoulade, smørdampede ærter og citron

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye udenlandske kartofler
  • 1 citron
  • ½ pose gulerødder
  • 1 æble
  • 1 bundt bronzefennikel
  • 1 bundt grønkål
  • 1 bæger græsk-inspireret yoghurt
  • ½-1 brev madraskarry
  • 1 pose ærter
  • 1 pakke torskefisk uden skind

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Smør
Køkkentips

De fine, nye kartofler er gravet op af verdens største sandkasse i Egypten. De bliver fragtet til Danmark med skib, så du kan nyde nye kartofler, mens vi venter på de danske, som først kan høstes fra omkring midten af juni.

Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: gulerødder, grønkål, ærter, æble

Håndfuld 3: Torskefisk

Håndfuld 4: Kartofler

Fedt: Olivenolie, smør, græsk-inspireret yoghurt

Smagsgivere: Salt, peber, eddike, citron, bronzefennikel, karry

Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.

Kartofler
  1. Kog kartoflerne møre under låg i saltet vand i 10-14 min. (alt efter størrelse). Hæld vandet fra.

Grøntsagsremoulade og råkost
  1. Skær citron i både, og gem dem til servering. Skræl og riv gulerødder groft. Skær halvdelen af æblet i små tern, og skær den anden halvdel i tynde både. Pluk bronzefennikel. Pluk og hak grønkål.

  1. Rør yoghurt med æbletern og ⅓ af de revne gulerødder. Smag til med en smule karry, salt og peber.

  1. Vend resten af de revne gulerødder med grønkål, æblebåde, lidt eddike, et par dråber olivenolie, salt og sort peber.

Smørdampede ærter og dild-kartofler
  1. Varm smør [1p: ½ spsk. | 2p: 1 spsk. | 3/4p: 2 spsk.] op i en gryde, og lad det smelte. Tilsæt ærter og koldt vand [1/2/3p: 3 spsk. | 4p: 4-5 spsk.], og læg låg på. Lad det dampe i 2 min. Vend med lidt bronzefennikel, salt og sort peber.

  1. Vend kartofler med lidt bronzefennikel, salt og smør [1p: ½ spsk. | 2p: ½-1 spsk. | 3/4p: 2-3 spsk.].

Fisk
  1. Tjek fisken for evt. ben og hinder. Krydr med salt og sort peber.

  1. Varm smør [1p: 1 spsk. | 2p: 1-2 spsk. | 3/4p: 2-3 spsk.] op på en pande, og steg fisken i 2-3 min. på hver side, til den gennemstegt og kødet er mælkehvidt.

Servering

Spis torskefisk med grøntsagsremoulade, smørdampede ærter, kartofler, citronbåde og råkost med grønkål og æble.

-