El og varme 

 

Mod 100 % selvforsyning af el og varme
Det nye lokale kraftvarmeanlæg på Barritskov sikrer gårdens og Aarstidernes selvforsyning af varme og el. Anlægget er baseret på pyrolyse af biomasse, som stammer fra udtjente trækasser og -paller. Anlægget kan levere hele varmeforbruget, samt 60% af el-forbruget. Med en forventet udvidelse i 2009 er målet at blive 100% selvforsynende med el og varme baseret på biomasse. 

Den samlede produktion 
Anlægget er et pyrolyse-baseret stirlingmotoranlæg, der omsætter brændsel svarende til 250 kW per time. Heraf produceres der 35 kW strøm, 120 kW fjernvarmevand samt 90 kW koks. Da der skal produceres strøm hele året, vil der om sommeren være overskudsvarme. Den bruges i høtørreriet der har et stort varmeforbrug.



Pyrolysesneglen
Pyrolysesneglen (1) er et smalt rørkammer med en varmekappe omkring og en snegl, der fører flisen ind. Varmekappen tilføres 750 grader varm røggas fra brændkammeret og opvarmer flisen. Under opvarmningen uddrives flisens forskellige flygtige bestanddele i den rækkefølge, de når deres kogepunkt; vand ved 100 grader, derefter de lette kulbrinteforbindelser, sluttende med de tunge kulbrinteforbindelser (tjærestoffer). Ved ca. 450-500 grader er der kun de ikke-flygtige bestanddele tilbage, som hovedsagligt er fast kulstof, koks (2). Flisens flygtige bestanddele bliver efterfølgende afbrændt som gas (pyrolysegas) i brændkammeret (3). Flisen tilføres uden ilt, da dette ellers ville bevirke at pyrolysegassen ville brænde i selve rørkammeret. 

Opvarmning
Efter pyrolysesneglen ledes røggassen til luftforvarmeren (4), som forvarmer forbrændingsluften til brændkammeret. Restvarmen fra røggassen opvarmer kontorerne via en gas/vandveksler (5). Til sidst ledes resten af røggassen til skorstenen.

El-produktion
Stirlingmotoren er en stempelmotor med eksternt forbrændingskammer (6). Den omdanner varmeenergi til bevægelsesenergi via stempler, der drives af forskellen mellem den varme luft i kedlen (1.000 – 1.200 grader) og den koldere luft udenfor. Stempelkamrene er fyldt med helium, som let udvider eller trækker sig sammen afhængig af temperaturen. Stemplerne driver en el-generator, der producerer el. KOKS Den producerede koks (3) føres ud i en container og skal bruges som jordforbedrings-middel samt til CO2-lagring, da kulstoffet i koksen er meget stabilt. Barritskov deltager i forskningsprojekter, der undersøger koksens jordforbedrende evner samt graden af stabilitet i jorden. Der produceres ca. 3,5 m3 koks pr. dag.