Mix, StorMix, MonsterMix, Single Gazpacho med melon og ruccola 4 personer. Tilberedning ca. 20 min. + marinering i 30 min. 1/2 kg tomater 2 røde peberfrugter 2 forårsløg 1 melon ½ citron, saft 2-3 fed hvidløg citronsaft 1 dl olivenolie evt. frisk chili evt. 1 håndfuld rucola
Skær tomater, peberfrugt, melon og løg i mindre stykker. Vend grøntsagerne med citronsaft, snittet hvidløg og olie og lad det trække på køl i ca. 30 minutter. Blend til en lidt grov suppe og smag til med salt, peber og citronsaft samt evt. chili. Stil suppen på køl og server iskold, drysset med hakket rucola eller snittet forårsløgtop.
TIP! Server den kolde gazpacho med sprøde croutoner og lidt spansk ost og pølse ved siden af, og du har straks et sommerligt festmåltid.
Alle kasser Som erwok med grøntsager og soja 4 personer. Tilberedning ca. 15 min. 1-1,5 kg fintsnittede grøntsager, f.eks. forårsløg, gulerødder, spidskål, squash, babyleaves, rødkål, aubergine, broccoli, blomkål, glaskål, peberfrugt, fennikel m.fl. evt. hestebønner, bælget 3 spsk. olie 2 fed hvidløg 3-4 spsk. soja 2 spsk. vand 1 citron, skal og saft evt. chili nudler, ris eller pasta
Snit grøntsagerne i ensartede strimler eller stave. Sæt wokken over ilden, varm den godt op. Kom lidt olie i og og sving grøntsagerne et par minutter. Kom finthakket hvidløg og evt. chili ved og steg kort inden soja, vand, citronskal og saft tilsættes. Kog op og smag.
Server straks med kogte nudler, ris eller pasta som den er eller med lidt fisk, store rejer eller måske lidt kyllingebryst.
Basis, StorBasis, MonsterBasis, Dogme, Kedelig Knuste nye kartof ler med tomat og kapers 4 personer. Tilberedning ca. 25 min. 1 pose kartofler havsalt 2 forårsløg 1 bøf tomat/3 tomater 2 spsk. kapers 2-4 spsk. olie, raps eller oliven 1 fed hvidløg havsalt og kværnet sort peber
Kog de skurede kartofler i kogende vand med salt i ca. 10 minutter og lad dem trække færdig. Snit eller pres imens hvidløg ned i olien og smag til med salt og peber. Skær tomaterne i tern, krydr med salt og peber og vend med kapers og fintsnittet forårsløg. Hæld vandet fra kartoflerne, afkøl let og mos dem groft med en gaffel. Anret på et fad og vend tomat-, kapers- og løgblandingen løst i.
Nyd med grillet kød, røget fisk eller blot med en sprød salat.
Alle kasser Gulerødder med gedeost og top 4 personer. Tilberedning ca. 20 min. 1 bundt gulerødder med top 2 dl vand saft af ½ citron eller 2 spsk. eddike 1 spsk. sukker havsalt og kværnet sort peber 100 g frisk gedeost eller flødeost
Tænd ovnen på 200 grader. Skur gulerødderne, skær toppene af men bevar 1 cm og flæk rødderne. Kom vand, citronsaft, sukker, salt og peber i et fad og læg gulerødderne i. Smuldr osten over, dæk fadet med låg eller stanniol og sæt det i ovnen i 15-20 minutter.
Skyl en håndfuld fine toppe, hak dem og drys over gulerødderne ved servering. Toppene kan naturligvis erstattes af krydderurter f.eks. kørvel, dild eller med fennikel eller forårsløgstoppe, men det er da dejligt at udnytte de krydrede gulerodstoppe, da de nu er med.
Basis, Stor Basis, Kuk, MonsterBasis, Kedelig, Monstermix, Lille, Single Ovndampet spidskål/blomkå med citrus og kørvel/dild 2-4 personer. Tilberedning ca. 12 min. 1 spidskål eller blomkål 2 fed hvidløg, fint snittet ½ grape, skal og saft 2 dl vand 2 spsk. rapsolie eller 20 g smør 1 bund kørvel/dild/forårsløgtoppe havsalt og kværnet sort peber
Tænd ovnen på 190 grader. Del spidskålet i kvarte på den lange led. Skær blomkålshovedet i 2 cm brede skiver, så kålens oprindelige form stadig fornemmes. Kom vand i bunden af et fad, kom snittet hvidløg og citrusskal heri og læg spidskålet i. Fordel olie/smør over, krydr med salt og peber og dæk med låg/stanniol og sæt fadet i ovnen i ca. 5-8 minutter.
Grøntsagerne skal være sprøde og lækre. Smag til med citrussaft, salt og peber. Drys med hakket kørvel/dild/forårsløgtoppe og server straks, gerne til fisk eller fjerkræ.
Alle kasser Kold nudelsalat 1-2 personer. Tilberedning ca. 20 min. ½ pakke nudler 200-300 g grønsager f.eks. gulerødder, forårsløg, rød peber, agurk, fennikel, blomkål, squash, spidskål, rucola, glaskål m.fl. friske krydderurter 2 spsk. ristede nødder eller frø
Dressing: en lille knold ingefær 1 fed hvidløg chili, fint hakket 1/2 dl soja 1 citron, saft 1 spsk. sesamolie
Kom nudlerne i kogende vand og kog efter anvisning på pakken. Sigt fra og afdryp godt. Skær grønTsagerne i tynde strimler på mandolinen eller på siden af et rivejern. Til dressingen blendes alle ingredienserne og smages til, så den river lidt. Vend nudlerne med grønsager og dressing. Drys nødder og hakkede krydderurter over.
TIP! Salaten kan evt. tilsættes lidt ristet tofu, kylling eller steg i strimler. Store rejer smager også godt oven på nudelsalat.
Kuk og Lille Grønt Hestebønnesalat med forårsløg Tilbehør 2-4 personer. Tilberedning ca. 10 min. 1 pose hestebønner 1 bundt forårsløg ½ dl olivenolie 1 citron, saft og skal af 1 fed hvidløg havsalt og kværnet sort peber
Tag bønnerne ud af bælgen og kasser bælgen. Snit forårsløgene i 2 cm skrå skiver og kom bønner og løg i en gryde. Overhæld med kogende vand, tilsæt 2 tsk. salt og kog op. Afdryp og vend med en dressing af reven citronskal og saft, olivenolie, presset hvidløg
Smag til med salt og peber og server bønnesalaten lun som tilbehør til kød, fisk eller med lidt ost og brød. Spis mere salat og råkost i sæsonen.
Det sparer CO2.
FiskeKassen og Lille FiskeKasse Stegte skruber med urtesmør 2 eller 4 personer. Tilberedning ca. 15 min. hele, flåede skrubber, mel (hvede, durum, semolina, polenta og/eller rug) 2 spsk. dijonsennep,
4 spsk. finthakket kørvel, persille og/eller dild 100 g blødt smør,
havsalt,
sort peber og citronsaft
Mos smørret sammen med sennep og persille. Mos med en gaffel til konsistensen er hel glat. Tilsmag med citronsaft, salt og peber. Læg smørret i en skål og stil det på køl, mens fisken klargøres og kartoflerne koges. Vend mel, havsalt og friskkværnet sort peber sammen. Vend fisken i melet og steg dem gyldne på begge sider. Hele rødspætter skal have ca. 5 min. på hver side.
Server fisken med en spsk smør ovenpå, så smelter den og løber fint nedover fisken. Server nykogte kartofler til.
TIP! For en flot gylden overflade kan det være en hjælp at benytte to slags fedtstof. Bland lige dele smør og olie og steg fisken, når smørret har bruset af.
Blå FiskeKasse Grillet havbars med krydderurter 4 personer. Tilberedning ca. 20 min.
4 havbars friske krydderurter, f.eks. timian, rosmarin, persille, basilikum 1 citron havsalt og sort peber olie
Flæk fiskene i bugen og tag indvoldene ud. Aftør med køkkenrulle og fyld bugen op med krydderurtestilke, citronskiver og krydr med salt og peber. Rids skindet et par gange og gnid fiskene med lidt olie. Grill dem på over gløder eller på grillpande 2-3 min. på hver side og spis med kogt nye kartofler og en stor salat.
MonsterMixKasse, Single, Lille GrøntKasse Blomkål med pesto og kapers Tilbehør 4 personer. Tilberedning 15 min. 1 lille blomkål, 50 g kapersbær, 3 spsk. pesto
Pesto: 50 g pinjekerner, 25 g parmesan, 25 g pecorino, 1 stort bundt basilikum, 2-3 dl jomfruolivenolie, 1 fed hvidløg, 1 spsk. citronsaft
Del blomkål i buketter og skær dem i skiver. Hæld kapers og pesto i en skål og vend forsigtigt blomkål rundt. Lad salaten trække i 5-10 min. inden servering.
Pesto: Rist pinjekerner i et par dråber olie på en pande, til de er gyldne, drys med knust salt og lad dem køle af. Riv ostene på et rivejern og pres hvidløget. Blend eller stød alle ingredienser sammen i en morter til en ensartet konsistens. Tilsæt evt. mere olivenolie.
Basis, Stor Basis, MonsterBasis, Kuk Salat med chili og squash 4 personer. Tilberedning 15 min. 1/2 chili 1 squash 1 agurk 1 tsk. honning 2 spsk. hvidvinseddike 1 tsk. lys dijonsennep 2 spsk. olivenolie
Tag kernerne ud af chilien og hak den fint. Bland chili, honning, olie, sennep og vineddike sammen. Skyl grøntsagerne og skær dem i lange tynde spåner med kartoffelskrælleren eller på et rivejern. Vend forsigtigt med dressingen. Salaten smager godt til fisk og et stykke brød.
Opskrifterne er skrevet af Sanne Holden Venlov, shv@aarstiderne.com
|