Fisk
Aarstidernes fisk kommer fra Tvilling Fisk, en velrenommeret fiskeforretning med et stort flow af mange forskellige fisk igennem deres forretning. Det er med til at sikre, at den fisk, vi leverer, er frisk og af bedste kvalitet. Fiskene har enten svømmet sig store og velsmagende i det vilde hav, eller de er opdrættet af kyndige og kærlige hænder på økologiske dambrug.
Familien Fisk
Tvilling Fisk er et gammelt dansk familiefirma med fisk i blodet igennem tre generationer. Grundlæggeren, Johannes Tvilling (1913-1991), som blev født i det lille fiskerleje Strandby i Nordjylland, startede i 1940'erne sin karriere i København med en lille fiskeforretning. Senere udvidede han med produktion af fiskefileter, og i 1958 flyttede han ud på det "Nye Fisketorv" i Sydhavnen.
I farfars gummistøvler
Jens Chr. Tvilling, søn af Johannes, startede sin løbebane inden for fiskebranchen sidst i 50'erne med et sommerferiejob hos sin far. Dette "midlertidige" job har han nu varetaget i mere end 40 år.
Tredje skud på stammen er Steffen Tvilling (søn af Jens Chr. Tvilling). Han startede sit virke i firmaet i 1988. Far og søn driver i dag virksomheden sammen (se foto). Sidst i 1970'erne skiftede firmaet karakter fra at være en decideret produktionsvirksomhed, der kun handlede med grossister og fiskehandlere, til en virksomhed, der også handler med restaurationer, kantiner osv. I 1999 flyttede Tviling Fisk til nye tidssvarende forhold på det nye Københavns Fisketorv i Nordhavnen.
Læs mere om
Tvilling Fisk og
økologisk fiskeopdræt.
Se videoen: På besøg hos Tvilling