Kød
Godt kød kræver dedikerede landmænd og slagtere, der giver dyrene gode vilkår, og som gerne gør en ekstra indsats for den gode smag. De ildsjæle har vi fundet. Du kan derfor supplere din grøntsagskasse med
økologisk kød af den bedste kvalitet.
Mineslund
Aarstidernes oksekød kommer fra det økologiske landbrug Mineslund. Gården ligger på halvøen Asnæs ved Kalundborg og er i flere generationer blevet drevet af familien Vinsand. I dag drives landbruget af agronom Eirik Vinsand, der lægger lige så stor vægt på dyrenes trivsel som på mørt, saftigt og velsmagende oksekød. For at sikre den høje kvalitet er oksekødet krogmodnet. Og køerne tilbringer hele sommerhalvåret på græs, hvor de får masser af frisk luft og motion. Mineslund udarbejder nu CO2-regnskaber for bedriften og ser frem til snart at kunne CO2-mærke sine kødvarer. Læs mere om Mineslund.
Slagtergården
Økologiske pølser med egen krydderiblanding, godt grovhakket kød og nul fyldstoffer. Aarstidernes pølser kommer fra Slagtergården i Holbæk, hvor de to slagtere Thomas Birch og Karsten Andersen har udviklet en sand passion for hjemmelavet, økologisk fastfood. Slagterbutikken har været økologisk i mere end 20 år, og sortimentet dækker i dag 10-12 forskellige grillpølser, fersk kød og pålæg. Alt bliver fremstillet og forarbejdet efter de økologiske regler, og Thomas og Karsten følger nærhedsprincippet, når de vælger kød til deres pølser. De tager selv ud på økologiske gårde i nærområdet og udpeger kødkvæg, grise og lam i levende live til slagtning – sådan sikrer de sig, at de får sunde dyr, der har levet et godt liv. Læs mere om Slagtergården.
Kalu
Aarstidernes økologiske kyllingeudskæringer kommer fra den danske virksomhed Kalu, der har specialiseret sig i handel med fødevarer fra hele verden. Kyllingerne kommer fra gårde i Frankrig, der er tale om kød af bedste kvalitet, og de økologiske kyllinger er opdrættet med meget god plads. Fodret består af 60 pct. korn og majs og 40 pct. kraftfoder og er uden antibiotiske vækstfremmere. Læs mere om Kalu.
Rose Poultry
Fra danske Rose Poultry får vi hele ferske, økologiske kyllinger opdrættet på en jysk og en fynsk gård - begge med stor erfaring i at drive økologisk landbrug. Kyllingerne har haft et langt og naturligt liv med masser af plads, lys, frisk luft og adgang til fjerpleje og støvbadning. Kyllingerne er klækket af øko-høns, og de får udelukkende dansk, økologisk foder med masser af frisk grønt. Læs mere om
Rose Poultry.
Friland
I 1992 blev Friland dannet af en flok økologiske producenter, der bruger selskabet som en afsætnings- og salgskanal. Landmændene producerer svinekød ud fra et princip om ansvarlighed over for forbrugere, landmænd, dyr og miljø samt troværdighed og sikkerhed. Læs mere om Friland.