Aarstiderne.com - jordforbindelse

En andeavler fra Vestjylland 

  

Vejen ud til Vestergård ved Vinderup er helt identisk med forestillingen om Vestjylland. Store vidder, højt til loftet og det sidste stykke vej ud til gården løber med Limfjorden på den ene side og marker med klassiske vindblæste træer, der stikker grenene mod øst, på den anden side.


"Jeg er bare en simpel bondemand" siger Martin og kigger ud over foldene, hvor der er tusindvis af ænder.


Plads er der nok af. I luften summer det med lyden af "rap, rap, rap", og der er hvide ænder, som snadrer i de små vandhuller. Så snart dyrene får muligheden for det pudser de sig selv og hinanden - og vralter (som kun ænder kan gøre det) fra vandhul til vandhul og rundt i det grønne græs.

  Som økologisk bondemand er jeg altid klar til at skulle til den helt store eksamen


Vild med ukrudt

"Vi har nogen af verdens bedste råvarer her i Vestjylland."- Fortæller Martin Daasbjerg, som driver og ejer gården. "Vi har velsmagende øl, godt oksekød, friske grøntsager og naturligvis ænder"


"Det er simpelthen superdyr - og de spiser masser af salat" fortæller Martin og henviser her til det græs og ukrudt, som stikker op fra markerne.


"Jeg er den eneste landmand, som er vild med ukrudt, og på foldene er der stadig masser af græs og mælkebøtter at spise, selv om vi er sidst på sæsonen".


Her på marken har Martin sin daglige gang, hvor han passer, plejer og snakker med en hel masse ænder. Det er et hårdt arbejde at avle ænder her på det 20 hektar store område (del af 150 hektar landbrug) og selve omlægningen til økologisk andeavler har både været svær og med mange udfordringer.

  Rap, rap, rap


"Som økologisk bondemand er jeg altid klar til at skulle til den helt store eksamen. Vi skal til enhver tid kunne være bekendt at kunne vise gården frem – og alle er velkommen til at komme forbi".



Sidste år kom der over 700 besøgende til gården i Vinderup. Besøg kan aftales på mail. Kig ind på www.danskand.dk


Hjertet og baglommen

Tankerne om økologien har aldrig ligget langt væk.
"Vi har altid arbejdet i de baner, når vi har dyrket grøntsager, så tankegangen var ikke fjern." Skiftet til økologi var en kombination af holdning og økonomi. "Hjertet var der fra starten – og så var det fint at, vi også kunne få baglommen med."


En af gårdens store lader, som huser ænderne, før de kommer på friland, er bygget i 1844.
På bygningen står bogstaverne CWKA, der gemmer på navnet Claudia Windfeld og Karen Andersdatter,
"Windfeld kom først til senere i et anfald af vestjysk snobberi – oprindeligt hed de Hansen" fortæller Martin.


Men der er ikke meget snobberi her på gården i dag.


Hvad du ser er hvad du får. Gode ænder fra Vestjylland.









 


Log ind på din konto

Jeg har glemt mit password
Ny kunde? Opret dig her
Husk mig til næste gang