Det kører som smurt
Rapsolie i tankene

I Aarstiderne leder vi med lys og lygte efter måder vi kan reducere vores CO2-udledning på. Vores søgen bragte os ind i et projekt med koldpresset rapsolie i tankene på nogle af de varevogne, der leverer kasserne ud til vores kunder. Projektets formål var at teste hvor effektiv og miljøvenlig koldpresset rapsolie er i tanken på forskellige køretøjer, hvor planen var at lade 4 af Aarstidernes varevogne deltage i projektet.
Undervejs i projektet er det dog blevet tydeligt at rapsolie ikke er vejen frem. At skifte diesel ud med rapsolie har vist sig ikke at være så simpelt endda. Der har været store driftsproblemer og endvidere forøget partikel-emission set i forhold til diesel.
Det er derfor ikke vejen frem for Aarstiderne, men vi giver nu ikke op af den grund – og vi leder nu efter nye løsninger, der kan hjælpe os til at reducere vores CO2-udledning.
Den samlede slutrapport om rapsolieprojektet kan læses her