Det klimavenlige køkken 

Det klimavenlige køkken er både nemt, billigt og sundt - både for atmosfæren og din krop - for det handler først og fremmest om at spise flere af årstidens grøntsager.

Faktum er, at produktion, transport og tilberedning af fødevarer står for næsten en tredjedel af vores udledning af drivhusgasser.

Klimakøkkenets dogmeregler

Du kan selv være med til at lette dine måltiders CO2-fodaftryk: 

• Spis mere grønt. Lad grøntsager og frugter fylde dine måltider. Råvarer fra frilandsproduktion har den mindste CO2-udledning.
  
  
• Spis mindre kød. Produktion af kød er en af de landbrugsvarer, der udleder mest CO2. Oksekød mest, dernæst svinekød og så fjerkræ. 
  
  
• Spis mere dansk. Transport af varer spiller en stor rolle for fødevarernes klimaaftryk. Dansk frugt og grønt har kort vej fra jord til bord.
  
  
• Spis efter årstiden. Frugt og grønt købt uden for deres naturlige sæson er ofte dyrket i opvarmede væksthuse, har ligget på kølelager eller er transporteret til landet langvejs fra. Du kan se, hvornår de forskellige grøntsager er i sæson på Aarstidernes sæsonskema
  
  
• Spis raw food. Skær ned på tilberedningen af dine grøntsager, det sparer energi i køkkenet, og det er lig med mindre CO2-udledning.
  
  
• Undgå madspild. Udnyt hele råvaren og planlæg dine måltider, så du bruger rester til madpakken eller næste dags middag. Mellem 10 og 20 pct. af vores fødevarer ender i skraldespanden.

Læs mere om, hvad Aarstiderne gør for at mindske vores CO2-udledning.  

Et C02-let måltid

For nylig blev Søren Ejlersen bedt om at bidrage med en klimaret til en ny kogebog fra Fødevareministeriet. Det blev til det ultimative klimamåltid: minestrone og grønkålstatar. Klimaaftrykket for den 4 personers ret er på bare 1,0 kg CO2.   

Minestrone med grønkålstatar og aioli på rugbrød

4 personer. Tilberedninstid ca. 35 minutter

1 bdt porrer

200 g gulerødder

300 g selleri, pastinak og/eller persillerod

300 g kartofler

1 spsk koldpresset rapsolie

150 g korn, f.eks. spelt, kamut, emmer eller hvede

2 liter vand med suppevisk (porrertop, timian, persillestilke, laurbær og sort peber)

300 g frisk grønkål

havsalt og kværnet sort peber

Grønkålstatar:

300 g frisk grønkål

1 rødløg

4 skiver rubgrød

Rapsaioli (kan evt. erstattes af færdiglavet aioli, som købes på glas):

1 æggeblomme, pasteuriseret

1 kartoffel, kogt og afkølet

1 fed hvidløg

1 tsk æbleeddike

2 spsk koldpresset rapsolie

havsalt og kværnet sort peber

Skur og skræl grøntsager og skær dem i grove tern. Kom lidt olie i en stor gryde, tilsæt grøntsager og sauter et par minutter.

Kom kornene ved og vend dem med grøntsagerne. Hæld vand ved, kom suppevisken i og lad suppen simre i 20 minutter.

Hak grønkålen til suppen groft og stil til side.

Hak den grønkål, der skal bruges til tatar, meget fint. Hak rødløget fint. Mos den kogte kartoffel til aiolien og rør den med æggeblomme og salt. Kom knust hvidløg og eddike i og tilsæt olie i en meget tynd stråle, mens der piskes. Fortynd med lidt kold vand og smag til med salt, peber, hvidløg og eddike. Vend det finthakkede grønkål. Smag til igen.

Rist rugbrødsskiverne sprøde i en brødrister. Køl af. Kom en god skefuld grønkålstatar på og drys med de finthakkede løg.

Tilsæt den grofthakkede grønkål til minestronen, lad den koge ét minuts tid. Smag til med salt og kværnet sort peber.

Server den dampende varme suppe med grønkålstatar på rugbrød. Velbekomme!

På Fødevareministeriets hjemmeside kan du downloade hele klimakogebogen som pdf.