Kundekonto

Husk mig Glemt din kode?

KøkkenBlog - September 2009 

Uge 40 - Mad i marken

Vi er i gang med en ny stor kogebog. Oscar Umahro, Carsten Kyster, Pernille Skjødt og undertegnede samt kollegaer fra Aarstiderne skal koge løs over de næste mange måneder. Denne gang drømmer jeg om, at vi i endnu større grad får JORDFORBINDELSEN med i maden, oplevelsen og følelsen. Den naturlige ånd skal med helt ned i gryderne.


MadBio: Columbus skyder de første billeder


Derfor tog jeg Umahro og Kyster med ud i markerne på Billeslund. Annette og Frank var selvfølgelig også med. Det lyder måske mærkeligt, men der sker noget, når de der kokke møder marken og gartneren. Begejstringen får deres hjerter og sanser til at hoppe. Frank havde selvfølgelig sørget for brænde, vand og et køkkenbord i marken, så vi kunne koge retter direkte fra høsten.


Det resulterede i en fantastisk dag, hvor vi høstede løs af det hele, tog en massse billeder – og lavede mad i marken. Og sikken en fest! Bålgryderne dansede, imens Umahro grillede majs; Kyster diskede op med stir fry salater i wokken, og jeg kastede mig ud i friskhøstede grønne bønner med koriander, basilikum en smule kokosmælk.


Vi fandt alle ind til drømmen - at lave et mobilt køkken midt i alt det grønne.

Og imens stod det ned i tove i hele Danmark, kun Billeslund var forskånet for en eneste byge.


Bogen udkommer efterår 2010.


Tak til naturen og Frank


Søren

se@aarstiderne.com




Uge 37 - Høsten – vi gør naturen spiselig!

Så er høsten i hus, gryderne er tomme, benene trætte, og der blev vasket op til mandag aften.

Tak spids for et høstmarked. Tusindvis af gode mennesker skabte en fantastisk stemning her på Krogerup Avlsgaard.

I år havde vi valgt at fokusere på høsten og maden og ikke ret mange svinkeærinder.


Tusinder af måltider blev spist i løbet af lørdagen og søndagen.

Kyster og Morten skabte en thai vinkel på økologien med peanutbuttersauce, fishcakes, nudler og meget andet. Og i smoothiebaren pressede Umahro grønne, gule, pink og lilla safter frem af frugter og grøntsager.



Gericke, han lader sig aldrig stoppe. Han er så kreativ, at han bliver ved med at finde på. Jeg havde givet ham gedekød, lammekød, rodfrugter, fennikelfrø, krondild og en del kål, som han formaterede til en sydende gryde over bålet udenfor. Men ikke mange minutter efter, at han var ankommet til gården, hang han i et mirabelletræ for at finde syre til gryden, for det ”smager uendelig godt sammen med geden og laaamet” brægede den gode Gericke.


Minutter efter sendte han vores gode Suhrs-studerende Rikke op i et hyldetræ for at plukke grønne hyldebær til selv samme gryde. ”Når munden snerper en smule holder gryden dig i live.” Silke, Solveig, Rikke og Johanne, som var trofaste hænder i halmkøkkenet, studsede måske lidt på vejen over metode, fantasi og fremgangsmåde.

De fik sig en på opleveren men ét er sikkert – vi gjorde det simple at ”gøre naturen spiselig”.


Nu er gryderne tomme, og vi har fået årets høstsus. Du kan se de gode høstopskrifter her


Søren

se@aarstiderne.com



Find din leveringsdag
Din leveringsdag bliver bestemt ud fra din adresse