Bergamotte

- duften af Earl Grey

En af de nærmest utallige og vidunderlige citrusfrugter og så med et mytisk navn. Den kendes især fra Italien, hvor den dyrkes i kyststrækningerne i Calabrien, og hvor man faktisk kan opleve den som vejtræ i Roms gader.

Historisk er den vandret med citrusserne fra Kina og undervejs i rejsen og de mange tusinder af år er den opstået som en krydsning mellem forskellige andre citrusarter – en bitterappelsin og en citronart. Den har en sjov pæreform.

Bergamotten har været og bliver fortsat brugt ikke mindst i parfumernes verden i Kôlner-wasser eller Eau-de-Cologne: Men der hvor de fleste af os vil kunne nikke genkendende til den er fra Earl-Gray teens meget karakteristiske duft.

I køkkenet
Mindre kendt er den nok i køkkenet. Men ligesom for citronens vedkommende, så er det den yderste meget velduftende, olieholdige skræl og så saften, der kan bruges.

Bitterheden i den hvide del af skrællen er ligesom i citron og grapefrugt uspiseligt bittert, og anvendes normalt ikke.

I maven
Det er med Bergamotten som med så mange andre velsmagende sager, at de samtidig også er fulde af sundhedsfremmende egenskaber, og læser man i anbefalingerne rækker de fra antiseptisk (bakteriehæmmende), antiviral til hovedpine dæmpende, nerveberoligende og meget andet godt.

Ingen tvivl om at dens fande-i-voldske og udsøgte aroma gør noget ved en, som er godt. Især når den spises

I sæson
janfebmaraprmajjunjulaugsepoktnovdec
Bergamotte
Idékassen