Log ind på din konto

Husk mig Glemt din kode?

Ny kunde? Begynd her

Vælg kasse...

Madplan fra Aarstiderne

Hver uge sender vi en mail med forslag til 5 gode og grønne hverdagsmåltider samt indkøbsliste.

Der vil desuden være tips og tricks og gode tilbud.

Tilmeld dig her »

KøkkenBlog

Søren Ejlersen, kok og medstifter af Aarstiderne, blogger om mad, opskrifter og god køkkenkarma.
Læs mere »

Persillerod

- en duft af persille!

Persillerod

Persilleplanten er stamfar til persilleroden – og slægtskabet fornægter sig ikke. Den hvide rodfrugt har en umiskendelig duft af persille, når den bliver tilberedt. Er i årevis blevet henvist til suppegryden, selv om den er lige så dejlig bagt, stegt eller rå i fintrevet form. 


 


I køkkenet
Persillerod kan nemt forveksles med pastinak, men den er ikke så sød i smagen, og persillerod buer udad i toppen, hvor pastinak buer indad. Persillerod bruges ofte som smagsgiver og fyld i supper, gerne sammen med andre rodfrugter og kartofler. Den kan også bages, steges og friteres – dampes, glaseres og marineres. 


 


I maven
Indeholder en stor mængde folat, specielt vigtigt for proteindannelsen, for de røde blodlegemer og et must for gravide, samt C- og E-vitamin.


 


På marken
Persillerødder er en robust rodfrugt. Sås i det tidlige forår og er klar til høst i september. I milde vintre kan planten dog overvintre på marken, hvis den dækkes lidt til – og den bevarer endda sin grønne top langt ud på sæsonen. Hele efteråret og vinteren kan vi derfor nyde denne dejlige rodfrugt.


 


Opbevaring
Persilleroden bør opbevares køligt. I køleskab eller i en kold kælder kan den holde sig i op til tre uger.

I sæson