Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kalvesteak med grillede gulerødder, nye kartofler og salat med avocado

Kalvesteak med grillede gulerødder, nye kartofler og salat med avocado

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 700 g nye kartofler
  • 1/2 salathoved ((fx romaine))
  • 1 løg
  • 200 g tomater
  • 1 avocado
  • 1 citron
  • 6-7 gulerødder
  • olivenolie
  • 400 g kalvesteaks
  • Salt og peber
  • evt. smør

Sådan gør du

Kartofler

Sæt vand over til kartoflerne, fx i en elkedel. Skrub kartoflerne, og kog dem i letsaltet vand 15 minutter. Sluk for varmen, og lad dem trække færdige i vandet. Hæld vandet fra umiddelbart inden servering og vend kartoflerne med lidt olivenolie eller smør.

Grøntsager

Skyl salaten, og del den i mindre stykker. Skær løget i skiver og tomater i tern. Skær avocadoen i tern, og dryp den med citronsaft. Skær gulerødderne i halve på langs og dryp dem med olivenolie.

Salat

Vend salaten med tomater, løg, avocado, revet citronskal, havsalt, sort peber og en anelse olivenolie.

Kalvesteaks

Krydr kalvekødet med havsalt og sort peber. Grill eller steg de tynde steaks og gulerødderne ved høj varme i olivenolie i 2 minutter på hver side.

Servering

Server de varme kalvesteaks med gulerødderne, de nye kartofler, salat og lidt ekstra citron til.

-