Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Æggekage med kartofler og bacon

Æggekage med kartofler og bacon

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 100 g kartofler
  • 6 æg
  • 2 dl mælk (gerne sødmælk)
  • 150 g bacon (i skiver)
  • 2 tomater (i tykke skiver)
  • 1 bundt purløg
  • syltede rødbeder
  • sennep
  • rugbrød

Sådan gør du

Skyl og klargør grøntsagerne efterhånden som de skal bruge i opskriften.

Sæt vand over til kartoflerne, fx i en elkedel. Og kog kartoflerne i en gryde i letsaltet vand til de er møre, ca. 15 minutter. Lad dem køle af, og skær dem herefter i skiver.

Steg tykke skiver af bacon på en jernpande, til de er gyldne, men stadig let bløde. Tag baconen af panden, og læg det på en tallerken. Hæld det meste af fedtet bort, men gem lidt på panden. 

Steg skiver af kartofler i det resterende fedt fra baconen på samme pande. Steg dem til de er gyldne. Læg kartoflerne på en tallerken. 

Brug igen samme pande til, at stege tomatskiverne gyldne. 

Slå æggene ud i en skål, og pisk dem sammen med mælk, salt og peber.
Tilsæt kartoflerne og æggemassen til panden med de stegte tomater. Lad panden få godt med varme, sæt den i en 210 grader varm ovn og bag, til æggemassen er hævet op og gennemstegt.

Pynt æggekagen med baconstykkerne og rigeligt med hakket purløg. Server straks direkte fra panden med syltede rødbeder, stærk sennep og skiver af et godt rugbrød til.

-