Æggekage med søde kartofler, grøntsagskompot og maltrugbrød
Opskrift
4 personer
Ingredienser
Sådan gør du
2 måltider til 4 personer Uge 41 Dag 1
OBS! Start med at komme vand på de sorte bønner og sæt dem i køleskabet. De er til dag 2
Vask søde kartofler, kartofler, aubergine, tomater, stegepebre, persillerødder og krydderurter grundigt.
Pil løgene. Skær kartofler, søde kartofler og aubergine i tern.
Skær 2 af løgene i fine tern og steg dem i olivenolie på en pande, der kan gå i ovnen, i 3-4 minutter uden at de tager farve. Alternativt kan du komme grønt og æg i et rundt fad, når det skal i ovnen. Når løgene er bløde tilsættes kartofler og søde kartofler. Steg videre i 8-10 minutter og tilsæt auberginen. Steg indtil grøntsagerne er møre og tilsmag dem med havsalt og sort peber.
Pisk de 6 æg sammen med havsalt, sort peber, 1½ dl mælk og evt. lidt finthakket chili. Hæld æggemassen ovenpå de varme grøntsager og sæt panden eller fadet i ovnen ved 200 grader. Bag den til alt er gennemvarmt og æggekagen er gylden og let suffleret – det tager ca. 20 minutter.
Blend imens tomater, peberfrugter, løg og persillerødder. Kom dem op i en gryde sammen med timian, havsalt og sort peber og kog det hele godt igennem i 10-15 minutter – herefter er kompotten tør og tæt. Tilsmag kompotten og server den med frisk rugbrød og den varme æggekage.
Thomas viser i MadBio hvordan æggekagen skal tilberedes. Se det på www.madbio.com