Log ind på din konto

Husk mig Glemt din kode?

Madplan fra Aarstiderne

Hver uge sender vi en mail med forslag til 5 gode og grønne hverdagsmåltider samt indkøbsliste.

Der vil desuden være tips og tricks og gode tilbud.

Tilmeld dig her »


søg efter opskrifter
Søg efter en opskrift her eller brug "tøm køleskabet" til at finde opskrifter med bestemte ingredienser


søg efter ingredienserIndtast op til 3 ingredienser
Ingrediens 1:
Ingrediens 2:
Ingrediens 3:

Aspargessuppe

Aspargessuppe

Sådan gør du:

Skyl aspargesene. Skræl de hvide med en skrællekniv fra hovedet og nedad. Skær hovederne af både de hvide og de grønne asparges. Kog de hvide aspargeshoveder i lidt vand med salt i 2-3 min. og læg dem til side sammen med de rå grønne aspargeshoveder. Skær resten af aspargesene i 2-3 cm stykker, kom dem i en gryde med 4 dl vand og salt.

Tilsæt kartoffel og løg, som er skrællet og skåret i små tern,
og kog det under låg i ca. 15 min. til det hele er godt mørt.
Blend det hele i en blender og sigt det tilbage i gryden gennem en bredmasket sigte. Kog suppen igennem i 4-5 min. Blend halvdelen sammen med æggeblommer og fløde og hæld det tilbage i gryden.

Giv suppen et pres citronsaft, smag til med salt og peber og varm de rå grønne og kogte hvide aspargeshoveder op i suppen inden den garneres med et skud friskhakket kørvel. Server med groft brød.

Det skal du bruge:

½ bundt grønne asparges
1 kg hvide asparges
2 pasteuriserede æggeblomme(r)
150 g kartofler
1 bundt kørvel
1 løg
½ citron
½ l vand
1 ½ dl fløde 38%


 
Tilberedningstid: 30 min.
Antal personer: 4
print