Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Bagt torsk med pad thai, tangsalat og soja/sesam- dressing

Bagt torsk med pad thai, tangsalat og soja/sesam- dressing

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 4-5 spsk. olie
  • Revet skal og saft af ½ citron
  • 500 g torskefilet
  • 400 g fuldkornsspaghetti
  • 1 bakke tangsalat
  • 1 løg med top
  • 2 skærme korianderfrø
  • Lidt sukker
  • ½ bundt gulerødder
  • 1 bæger sojadressing

Sådan gør du

Den Grønne Kasse Uge 2111 - dag 1 Tænd ovnen på 180 grader. Sæt 2 l vand til spaghetti over at koge. Dup torsken tør og sæt den på en bageplade på bagepapir. Drys lidt salt på fisken og lad den trække i ca. 15 minutter. Pil korianderfrøene af skærmene og knus dem let. Skyl og skur grønsagerne. Skær løg og top i tynde ringe. Skær toppen af gulerødderne men lad gerne 1 cm grønt blive på, og skær dem i tynde diagonale skiver. Snit spidskålen fint. Kom tangsalaten i en stor skål koldt vand og lad dem ligge et par minutter, så saltet bliver skyllet af. Pres vandet af og kom det i en skål, vend med 2-3 spsk soja-sesam dressing. Bag torsken i ovnen, ca. 10-12 minutter, alt efter ovn og tykkelsen på fisken. Tryk forsigtigt på fisken, deler den sig i flager ved et let tryk, er den færdig. Kom spaghettien i det kogende vand og tilsæt 1 spsk salt. Kog al dente ca. 3 minutter. Afdryp godt. Sæt imens en wok over ilden, kom olie på og steg grønsagerne et par minutter, kom korianderfrøene i og vend rundt. Kom spaghettien ved, vend rundt og smag til med soja-sesamdressing, lidt sukker og citronsaft og skal. Servér den bagte torsk med pad thai og tangsalat og giv resten af soja-sesam dressingen til (hvis der er mere). Til dag 2: Knus korianderfrøene groft, vend med 1 spsk salt og 1 tsk sukker. Rids skindet på andebrysterne grundigt og gnid korianderblandingen på. Læg dem på køl og lad dem marinere til dagen efter. Sanne Venlov
-