Bagt torskefisk med savoykål og sennepsskyr
Opskrift
Ingredienser
-
1 pakke torskefisk i filet (250 g)
-
½ savojkål
-
½ citron
-
1/4 bæger skyr (100 ml)
-
½ brev sennep (dijon- à 15 g)
-
1-2 fed hvidløg
-
1/3 bundt bladselleri
Tjek at du selv har
-
Olivenolie, havsalt og sort peber
Sådan gør du
Torskefisk
Gå fisken efter for småben, del den i portionsstykker og drys den med salt.
Kartofler
Skur kartoflerne og sæt dem over i kogende saltet vand. Kog dem i 15 minutter under låg, sluk for varmen og lad dem trække i 5-10 minutter. Gem halvdelen til dag 2.
Tænd ovnen på 180 grader.
Savoykål
Skyl savoykålen og skær den i 4-6 både. Læg bådene i et ovnfast fad, pensl med lidt olivenolie og krydr med salt, peber og reven citronskal. Sæt fadet i ovnen og bag kålen let gylden og sprødmør i 15-20 minutter.
Rør en dressing af skyr, knust hvidløg, salt, sort peber og ½ brev sennep. Skær bladselleri i bittesmå tern og vend dem i sennepscremen.
Bagt fisk
Læg fisken på en plade med bagepapir, pensl med lidt olie og stil pladen i ovnen. Bag fisken saftig og gennemvarm i 10-12 minutter. Den skal dele sig i flager når du presser let på den med fingerspidsen.
Servering
Servér den bagte fisk med kogte kartofler og bagt savoykål og sennepscreme.