Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pocherede æg Florentine med knuste nye kartofler

Pocherede æg Florentine med knuste nye kartofler

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • Resten af de nye kartofler
  • 4 æg
  • 1 pose spinat
  • 1 babosa-løg (mellemstort, fladt løg)
  • ½ citron
  • ½ chili
  • 1 bæger creme fraiche 18 %

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber
  • eddike
  • ristet brød

Sådan gør du

Kartofler
Skur kartoflerne og kom dem i kogende vand, der lige dækker. Kog dem under låg i 12-15 minutter. Sluk for varmen og lad dem trække færdig i vandet.  

Pocherede æg
Kog 1 liter vand op i en gryde. Tilsæt 2 spsk. eddike. Slå et æg ud i en kop, krydr med salt og peber. Rør rundt i det næsten kogende vand så der opstår en hvirvel. Hæld ægget herned og lad hviden samle sig om blommen. Lad ægget pochere i 2 minutter, mens vandet står lige under kogepunktet. Tag det op med en hulske og lad det dryppe af på et stykke køkkenrulle. Fortsæt med de resterende æg. 

Spinatsauté
Skyl spinaten grundigt og afdryp den. Pil løg og hvidløg og hak dem fint. Riv skallen af den halve citron og hak chilien fint. 

Sautér løg og hvidløg klare i lidt olie. Vend spinaten i og sautér til den falder sammen. Krydr med salt, peber, chili og lidt revet citronskal.  

Knuste kartofler
Knus de kogte kartofler groft og vend dem med lidt olivenolie og creme fraiche. Smag til med citronsaft, salt og sort peber. 

Servering
Fordel de knuste kartofler på tallerkner, kom sauteret spinat på og top med pocherede æg. Servér evt. med lidt ristet brød til.

-