Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Banh mi chay- vietnamesisk sandwich med tofu, glaskål, koriander og chili

Banh mi chay- vietnamesisk sandwich med tofu, glaskål, koriander og chili

Opskrift

2 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • eddike (fx æbleeddike)
  • sukker
  • vegetabilsk olie
  • havsalt og sort peber
  • ristet sesamolie

Sådan gør du

Glaskål
Varm 2 dl eddike, 3 dl vand, 1 spsk. salt, ½ dl sukker (evt. lidt mere, men lagen skal ikke være sød) og 1 spsk. hakket ingefær op i en gryde, til sukkeret smelter. Hæld lagen over den letsaltede glaskål og lad det trække, imens du tilbereder resten af retten. Smag til med salt, peber og evt. sukker. Gem halvdelen af den syltede kål til dag 3.

Tænd ovnen på 200 grader.

Grøntsager
Skyl og afdryp alle grøntsagerne. Flæk gulerødder og agurk, og skær dem i tynde, skrå skiver. Pluk salaten i blade og pil og skær rødløget i tynde skiver. 

Chilisauce
Hak ingefæren og halvdelen af chilien fint. Skær resten af chilien i fine skiver.
Smag den søde chilisauce til med limesaft, ½-1 spsk. finthakket ingefær og hakket chili, 1 fed knust hvidløg og 2 tsk. olie, gerne sesamolie.

Baguette
Stænk brødene med vand og bag dem sprøde i ovnen i 8-10 minutter.

Tofu
Skær tofuen i stave og steg dem gyldne og sprøde i olie på en varm pande.

Servering
Flæk baguetterne og fyld dem med salat, ristet tofu, grønt og chilisauce, og top med syltet glaskål, chiliskiver og korianderblade.

HUSK: Kom kikærterne i en skål, hæld rigeligt vand på og lad dem stå til dag 3.

-