Boghvede-pandekager med ristet grønkål
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose boghvedemel
-
2 æg
-
1/3 bakke frilandstomater (200 g)
-
½ chili
-
1 løg
-
2-3 fed hvidløg
-
½ rulle gedeost
-
1 pose kikærter (til dag 3)
Tjek at du selv har
-
Olivenolie, havsalt og sort peber
-
smør
Sådan gør du
Pandekagedej
Rør boghvedemel med æg, lidt salt, 2 spsk. olie/smeltet smør og 1½-2 dl vand til en tyk dej.
Grøntsager
Skyl, rib og afdryp grønkålen. Skyl tomaterne og chilien. Pil løg og hvidløg. Hak løg, hvidløg og chili fint og grønkål groft. Skær tomaterne i små tern.
Pandekager
Steg store tynde pandekager i lidt olie/smør på en varm pande.
Grønkål
Sautér løg og hvidløg klare i lidt olie. Tilsæt hakket grønkål og steg den ved god varme, til den falder sammen. Krydr godt med salt, finthakket chili og peber. Vend tomattern i og varm hurtigt igennem. Skær eller bryd gedeost i små stykker og vend dem i grønkålen.
Servering
Top pandekagerne med grønkål med gedeost, fold sammen og servér.
HUSK: Hæld vand på kikærterne og lad dem stå til dag 3.