Broccoli og forårsløg i rød karry med brune basmatiris
Opskrift
Ingredienser
-
400 g brune basmatiris (gem halvdelen af de kogte ris til dag 4)
-
citrongræs (toppen)
-
1 løg
-
1 broccoli
-
½ palmekål
-
½ bundt forårsløg
-
½ bakke cherrytomater
-
1 brev rød karry
-
½ dåse kokosmælk
-
⅓ citron (saft)
Tjek at du selv har
-
Olivenolie, havsalt og sort peber
Sådan gør du
Ris
Skyl risene og sæt dem over i 1 l vand uden salt. Kom citrongræstoppen i gryden og kog risen under låg i 30 minutter. Lad dem hvile i 5 minutter og smag til med salt. Gem halvdelen af portionen til dag 4.
Grøntsager
Skyl grøntsagerne, pil løg og hvidløg. Skær løg og hvidløg i tynde skiver. Del broccoli i mindre buketter. Skræl stokken og skær den i stave. Skær de groveste stængler af palmekålen og kassér dem. Snit kålbladene i 2-3 cm strimler. Snit forårsløgene i 2-3 cm stykker og skær cherrytomaterne i halve.
Rød karry
Varm en gryde eller wok op med lidt olie. Steg løg, hvidløg og broccolistave let møre i 3-4 minutter. Tilføj buketter og palmekål og steg endnu et par minutter. Vend den røde curry-paste i (det er spicy så start med ½-⅔ brev og smag evt. til med mere) og steg et par minutter og tilføj 1 dl vand samt kokosmælk. Kog godt igennem og tilsæt evt. mere curry-paste. Tilføj forårsløg og cherrytomater og lad dem blive gennemvarme uden at de smatter helt ud. Smag til med salt og citronsaft.
Servering
Servér ris i store skåle og top med broccoli og forårsløg i rød karry. Drys med lidt finthakket ingefær.