Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Citronsaltet laks med kartofler, spinat, champignons og yoghurt

Citronsaltet laks med kartofler, spinat, champignons og yoghurt

Opskrift

4 personer

Ingredienser

Sådan gør du

Den Grønne Kasse Uge 0811 - dag 1 Kontroller laksen grundigt for skæl og skrap dem af med bagsiden af en stor kniv. Rids skindet et par gange og drys med en blanding af salt, sukker, citronskal og saften af den halve citron. Lad den hvile på køkkenbordet. Skur kartoflerne og kom dem i kogende saltet vand. Læg låg på gryden og kog ca. 15 minutter, sluk for varmen og lad dem trække færdige i vandet, ca. 5 minutter. Nip spinaten og skyl den i en stor skål koldt vand og afdryp godt. Pil imens rødløg og hvidløg og skær dem i smalle både. Rens champignons og skær dem i kvarte. Sæt en god rummelig pande over ilden og varm op med lidt olie. Kom laksestykket på, med skindsiden nedad, og steg det gyldenbrunt og sprødt ved middel-svag varme, ca. 8 minutter. Kom yoghurten i en skål og smag til med lidt reven peberrod og saften af den anden halvdel af citronen, salt og peber. Varm en stor pande op med lidt olie, og kom de to slags løg og champignons på. Steg dem gyldne og møre, ca. 5 minutter. Kom spinaten ved og vend godt rundt. Krydr med salt og peber og kom det på et fad, inden spinaten falder helt sammen. Server den sprøde citronlaks med kartofler og sauteret spinat, løg og svampe og giv yoghurtdressingen til. Sanne Venlov
-