Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Cremet bønneotto med ristet spinat og svampe, flødeost og cashewnødder

Cremet bønneotto med ristet spinat og svampe, flødeost og cashewnødder

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide bønner (iblødsatte dagen før)
  • Lidt timian
  • ½ pose cashewnødder
  • 1 pose rød spinat
  • 2 løg
  • 1 bakke østershatte
  • Resten af salathovedet
  • 1 bakke cherry-blommetomater
  • ½ grøn citron
  • 1 bæger flødeost
  • ½ stykke parmesan

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber
  • hvidvin
  • grøntsagsbouillon

Sådan gør du

Hvide bønner
Hæld vandet fra bønnerne og kom dem i en gryde med friskt vand, der netop dækker. Tilsæt et par kviste timian, og kog bønnerne i ca. 30 minutter. Tilsæt salt og lad bønnerne trække i 5 minutter i kogevandet. 

Cashewnødder
Rist nødderne gyldne i lidt olie på en varm pande. Drys dem med salt, lad dem køle let og hak dem groft.

Grøntsager
Skyl spinaten, lad den dryppe af og hak den groft. Pil løgene og 2 fed hvidløg, og hak begge dele fint. Rens østerhattene, skær den nederste, træede del fra og skær svampene i skiver. 

Salat
Skyl salaten og tomaterne, og afdryp begge. Pluk salaten i mindre stykker og anret den på et fad. Skær tomaterne i halve eller kvarte og fordel dem over salaten. Rør en dressing af citronsaft, salt, peber og olivenolie. Vend salaten med dressingen lige inden servering og drys med lidt af de ristede nødder (brug resten til bønneottoen).

Bønneotto
Sautér løg og hvidløg klare og bløde i en tykbundet gryde med lidt olivenolie i et par minutter. Hæld 1 dl vin eller vand i gryden og lad det fordampe. Tilsæt de kogte bønner, ca. 2 dl kogevand fra bønnerne og evt. lidt grøntsagsbouillon. Lad det småkoge under omrøring i et par minutter. Vend flødeosten i og smag til med revet citronskal, salt og peber. 

Spinat og svampe
Tryk 1-2 hele, upillede fed hvidløg flade. Varm en pande op med lidt olie, tilsæt de hele fed hvidløg og rist dem af et minut (det giver god smag til olien). Tag hvidløgene af panden og tilsæt spinaten og svampene. Rist dem hurtigt, til svampene er gyldne og spinaten netop falder sammen, og krydr godt med salt og sort peber.

Servering
Anret bønneottoen i dybe tallerkener med spinat og svampe ovenpå. Kværn sort peber henover og drys med ristede cashewnødder og revet parmesan. Servér med grøn salat til. 

-