Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fajita-kalkun med linser, grønt og yoghurtdressing i sprød salatwrap

Fajita-kalkun med linser, grønt og yoghurtdressing i sprød salatwrap

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 bæger belugalinser (150 g - gem 2/3 kogt til dag 4)
  • 1 pakke kalkun i tern (200 g)
  • 1/4-½ bæger fajita-krydderimix (Det er stærkt!)
  • 1 løg
  • ½ bakke tomater (150 g)
  • 1 avocado
  • 1/4 citron
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,4 %

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber

Sådan gør du

Belugalinser
Skyl linserne i koldt vand og kom dem i kogende vand med salt. 1 del linser til 2 dele vand. Kog dem møre i ca. 20 minutter. Gem 2/3 af linserne til dag 4.

Kalkun
Kom kalkuntern i en skål og vend kødet med lidt salt og 1/4-½ bæger fajitamix (det er stærkt). Pil ½ løg og 1 fed hvidløg, hak dem groft og vend dem i kalkunen. Lad det trække imens du ordner grøntsagerne.

Grønt
Skyl grøntsager og salat. Tag de yderste store blade af salaten (ca. 4 stk.) og gem dem til serveringen. Snit halvdelen af den resterende salat fint og læg det på et fad. Skær tomaterne i tern og kom dem i en skål. Flæk og udsten avocado, skær kødet i tern og skrab det ud med en ske. Hak ½ løg fint og vend det med avocado og tomattern. Smag til med salt og citronsaft.

Yoghurt
Kom yoghurten i en skål og smag til med lidt hvidløg, salt og peber.

Fajitakalkun og linser
Varm en stor pande op med lidt olie. Kom det marinerede kalkunkød, løg og hvidløg på panden og steg det gyldent og gennemstegt, ca. 5 minutter, og tilsæt de kogte linser. Vend godt og lad linserne blive varme. Smag til med salt og evt. mere fajitamix.

Servering
Fyld de sprøde salatblade med fajitakalkun og linser samt salat og avocadosalsa.
Dryp med yoghurtdressing, fold sammen og spis med fingrene.

 


-