Fiskefilet med lune radiser og perlebygsalat med squash og peberfrugt
Opskrift
3 personer
Ingredienser
-
1 bæger perlebyg
-
1 squash
-
1 bakke cherrytomater
-
1 1/2 citron
-
1 fladfisk i fileter
-
olivenolie
-
smør
-
mel
-
salt
Sådan gør du
Perlebygsalat
Sæt vand over til
perlebyggen. Kog dem i dobbelt mængde vand i ca. 15 minutter til de er møre.
Skær squashen i
tykke skiver og skær peberfrugten i strimler. Rist squash, peberfrugt og hele
små tomater på en varm pande i lidt olivenolie. Krydr det med salt.
Dræn overskydende
vand fra perlebyggen, krydr den med salt og vend perlebyggen med grøntsagerne,
3-4 spsk. olivenolie og 2-3 spsk. mild eddike. Smag til.
Radiser
Nip enderne af
radiserne. Skyl dem grundigt og kom ½ dl vand og saften fra en ½ citron i en dyb
pande. Tilsæt 1 spsk. smør eller 2 spsk. olivenolie samt salt og damp radiserne
i ½-1 minut.
Fiskefileter
Vend
fiskefileterne i mel, gerne groft mel hvis du har. Steg dem i olivenolie på en
varm pande og krydr dem med salt. De skal have ca. 1 minut på hver side.
Skær citronen ud
i både.
Servering
Servér straks
fiskefileter med lune radiser (og lidt af lagen), perlebygsalat og citronbåde.