Fiskefilet med rodfrugtkompot, ristet kålrabi og aioli
Opskrift
4 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Den Grønne Kasse, uge 5, dag 1
Kartofler og selleri
Skræl kartofler og selleri og pil løg. Skær selleri i tern, del de største kartofler i stykker og sæt kartofler, løg og selleri over i kogende vand, der lige dækker. Tilsæt ikke salt, det gør kompotten ”lang”. Kog grøntsagerne under låg i ca. 20 minutter. Sluk for varmen og lad dem trække færdig i vandet, 5-10 minutter.
Kartoffelkompot
Hæld kogevandet fra kartofler og selleri, men gem ca. 2 dl. Mos kartofler og selleri groft og rør kompotten med olivenolie og/eller lidt smør. Justér konsistensen med kogevand. Smag til med salt og peber.
Kålrabi
Skur eller skræl kålrabien og skær den i tern på 2x2 cm. Steg kålrabi i smør ved lav varme til de er let gyldne og møre. Krydr med salt og peber.
Fiskefilet
Kontrollér fiskefileterne for småben, drys med salt og vend dem i polenta. Sæt en pande over varmen med olie og lidt smør. Steg fiskefileterne gyldne og sprøde i 2-3 minutter på hver side.
Servering
Servér den sprøde fisk med kartoffel-sellerikompot, ristet kålrabi, aioli til at dyppe med og evt. gnavegulerødder.