Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fiskefrikadeller med broccoli, gulerod og hasselnødder

Fiskefrikadeller med broccoli, gulerod og hasselnødder

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 kg kartofler
  • 500 g fiskefars
  • 80 g hasselnødder
  • 100 g rødløg
  • 400 g gulerødder
  • 1 bdt. broccoli
  • 1 spsk. vineddike
  • ½ citron
  • 3 spsk. olivenolie
  • salt og peber

Sådan gør du

Kartofler
Vask kartoflerne grundigt og sæt dem over i en gryde, dækket med vand, tilsæt 1 tsk. salt. Kog i 12 minutter, hæld vandet fra og lad dem trække under låg. 

Fiskefrikadeller
Sæt en stor teflonpande over ilden ved god varme. Form fiskefrikadellerne med en ske og steg dem i 1 spsk. olie ved jævn varme til de er gyldne og faste, ca. 3 minutter på hver side. Lad dem trække færdige. 

Hasselnødder
Rist hasselnødderne ved jævn varme på en tør pande til de er gyldne. Krydr dem salt.

Grøntsager
Pil rødløg og skær dem i tynde strimler fra top til bund. Skræl eller vask gulerødder og skær dem i 1 cm tykke skiver. Skyl broccoli, skær det nederste af stokken og damp broccoli og gulerødder under låg, i 1 dl vand med salt i 3 minutter i en stor gryde. Tilsæt rødløg det sidste minut. Hæld overskydende vand fra og tilsæt vineddike og hasselnødder. 

Servering
Server fiskefrikadeller med kogte kartofler og dampede grøntsager og den halve citron i både. 

Tip: Fiskefarsen kan med succes krydres i forskellige retninger. Friske krydderurter, revet gulerod, revet pastinak eller selleri er gode varianter. Man kan også tilsætte pillede rejer. Savner du sovs til fiskefrikadellerne kan en yoghurtsalsa vinde gehør. Prøv fx yoghurt naturel krydret med salt og peber, lidt tabasco og evt. paprika.

-