Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fiskefrikadeller med ovnfritter og saftig kål

Fiskefrikadeller med ovnfritter og saftig kål

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • olivenolie
  • 2-3 spsk. mel
  • 300 g søde kartofler
  • ½ bundt timian
  • 1/3 spidskål
  • 1 æg
  • Reven skal og saft af 1 citron
  • 450 g torskefilet
  • salt og peber
  • 100 g skalotteløg
  • 250 g gulerødder
  • 1 dl mælk
  • 2-3 fed hvidløg

Sådan gør du

Den Grønne Kasse Uge 4011 - dag 1 Tænd ovnen på 200 grader. Kontroller torskefileterne for små ben og skær dem i mindre stykker. Pil skalotteløg og skær dem i mindre stykker. Kom fisk og løg i en køkkenmaskine og tilsæt 2 tsk salt. Kør det kort på blenderen, så du får en grov fars. Tilsæt mel og mælk, kør igen og saml farsen med 1 æg. Krydr med peber og timianblade og lad farsen hvile imens du tilbereder resten af måltidet. Skur bagekartoflerne og skær dem i både, vend dem med lidt olivenolie, salt, peber, timiankviste (gem lidt til kålsalaten) og hele fed hvidløg. Kom dem i et ovnfast fad og stil dem i ovnen, ca. 35 minutter. Skur eller skræl de søde kartofler og skær også dem i både som kartoflerne. Vend dem i de halvfærdige kartofler, når dé har været i ovnen i ca. 20 minutter, og bag yderligere 15 minutter til begge slags kartofler er møre, gyldne og sprøde. Snit imens kålen fint. Skur gulerødderne og skær dem i fine strimler eller riv dem groft. Lav en dressing af reven citronskal og saft, havsalt, peber. Pisk ca. 3 spsk olivenolie i smag til med timianblade. Vend dressingen i kål og gulerødder og smag til igen. Sæt en pande over varmen og kom lidt olie på. Form farsen til ovale deller og steg dem gyldne, 3-4 minutter på hver side. Steg evt. en prøve delle, så du er sikker på at de smager godt. Server fiskefrikadeller med ovnfritter og saftig kålsalat. Sanne Venlov
-