Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Florentine - fladfisk bagt med spinat og bechamel

Florentine - fladfisk bagt med spinat og bechamel

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 600 g filet af fladfisk
  • 200 g frisk spinat
  • olivenolie
  • 3 skalotteløg
  • 50 g smør
  • 50 g hvedemel
  • ½ l mælk
  • muskatnød

Sådan gør du

Vask spinaten, sving den fri for vand og skær skalotteløgene i små tern. Varm en bredbundet gryde op og kom lidt olie i. Kom spinaten i og steg den ved høj varme. Krydr med salt og peber og tilsæt skalotteløg. Tag gryden af blusset og lad spinaten dryppe af i en sigte. Bechamel: Smelt smørret i en gryde og kom melet ved. Rør i det, imens det bager. Tilsæt mælken lidt ad gangen og rør det godt ud. Pas på, det ikke klumper. Kog saucen godt igennem og smag til med revet muskatnød. Sovsen skal være tyktflydende.Kom halvdelen af spinaten i bunden af et fad. Skær fisken i store portionsstykker og læg den ovenpå. Krydr med salt og peber. Hæld bechamelsovsen over fisken og fordel til sidst resten af spinaten over retten. Tænd for ovngrillen og sæt fadet ind, når den er klar. Lad ovndøren stå åben. Efter 5 minutter slukkes grillen, og ovndøren lukkes. Lad fisken stege færdig i 4 minutter på eftervarmen. Server med kogte kartoflereller ris.

-