Forårsruller med oksekød, sød chilisauce og kålsalat med avocado, jordskok og lime
Opskrift
2 personer
Ingredienser
-
1 avocado
-
½ bakke bredbladet persille
-
Olivenolie, salt, peber, 1-1½ tsk. karry, Evt. 1 spsk. soja fx tamari, mel, olie
-
100 g jordskokker
-
1 lime, 50 g sød chilisauce
-
½ hvidkål
-
1 fuldkorns forårsrulledej
-
1 rødløg
-
200 g hakket oksekød
-
250 g gulerødder
-
2 fed hvidløg
Sådan gør du
Verdenskassen 2 pers/3 dage
Uge 5113 - Dag 1
Grøntsager
Pil rødløg og hvidløg og snit det i små tern. Snit kålen i tynde strimler - halvdelen til fyldet resten til salaten. Skræl gulerødder og riv halvdelen groft og snit den anden halvdel i tynde skiver. Skrub jordskokker og skær også dem i skiver på en mandolin.
Forårsruller
Steg halvdelen af rødløgene sammen med oksekød og hvidløg på en varm pande til kødet er stegt. Tilsæt kål og 1-1½ tsk. karry og steg til kålen er let mør. Krydr med et nip sukker, salt og evt. lidt soja. Kom fyldet i en sigte og lad det dryppe fri for evt. væske.
Rør 1 spsk. mel sammen med lidt vand til en tyk melklister.
Kom fyld på forårsrulledejen og rul dem. Luk med melklisterblandingen. Steg rullerne i rigelig olie på en varm pande, eller pensl dem med olie og steg dem i ovnen ved 220 grader i 10-15 minutter, eller til de er gyldne og sprøde.
Salaten
Halver avocadoen, tag avocadokødet ud med en ske og skær i skiver. Pluk bredbladet persille og pres saften af 1 lime. Bland evt. limesaft 1 spsk. Soja, fx tamari. Bland kål, gulerødder, jordskokker, rødløg og limedressing og anret det på et fad og kom skiver af avocado over og drys med bredbladet persille.
Servering
Server de sprødstegte forårsruller med sød chilisauce som dip og kålsalat med avocado, jordskok og lime.