Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Frikadeller med lun kartoffelsalat og lun hvidkål

Frikadeller med lun kartoffelsalat og lun hvidkål

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 0,5 dl vineddike
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1,5 kg kartofler
  • Evt. 1 spsk. sennep
  • 100 g løg
  • 2 spsk. olie
  • 2 æg
  • 500 g hakket kalv og flæsk
  • 1 dl hvedemel
  • 1 dl vand
  • salt og peber
  • 1½ tsk. sukker
  • 500 g gulerødder
  • 2-3 dl mælk
  • 1 fed hvidløg

Sådan gør du

Livretter I og Livretter II Uge 0811 - dag 1 Vask kartoflerne, kog dem med salt i 12 min. Lad dem trække færdige i kogevandet under låg, ca. 10 minutter.. Rør kødet med salt og peber, mel, presset hvidløg, 250 g revet gulerod. Tilsæt æg, et ad gangen, rør grundigt og tilsæt herefter væske lidt ad gangen, til farsen har en fast konsistens. Stil farsen køligt min. 15 minutter. Juster evt. konsistensen igen. Varm fedtstoffet på en pande og steg frikadellerne ved middelvarme, ca. 8-10 minutter på hver side. Skræl resten af gulerødderne og skær dem i fine strimler og kom dem i en skål. Fjern de yderste blade af det halve hvidkål, skær stokken fri og skær i strimler á 1 cm. Dyp dem i kogende vand i 20 sekunder lige inden servering og dryp dem fri for vand. Vend dem med gulerødder, olivenolie, 1 spsk. vineddike samt salt og peber. Pil løget og skær det i tynde skiver. Kom det i en bred sautøse med 0,5 dl vineddike, sukker samt 1 dl vand og bring i kog. Pil de kogte kartofler, skær dem i skiver på 1½ cm, vend dem i den kogende lageeddike. Vend evt. sennep i og krydr med salt og peber og server med lune frikadeller og lun hvidkål og gulerødder. Søren Ejlersen
-