Gnocchi med græskar og sprød bacon
Opskrift
4 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Den grønne kasse 4 pers/3 dage
uge 5212 - Dag 1
Bacon
Skær bacon i små tern og steg det sprødt og gyldent i en tykbundet gryde. Tag det op og afdryp på fedtsugende papir. Gem evt. lidt af baconfedtet. Kog 1,5 l vand op til gnocchi.
Grønt
Pil løg og hvidløg og skur gulerødderne. Skræl græskarret og kassér kernerne. Skær alle grøntsagerne i tern. Sautér dem i baconfedt eller olivenolie, 8-10 minutter, til alt er mørt og let gyldent.
Snit hvidkål i tynde strimler og vend med en dressing af eddike, olivenolie, salt og peber. Anret i en skål.
Gnocchi
Kom gnocchi i det spilkogende, saltede vand og kog dem i ca. 3 minutter. Hæld vandet fra, men lad ca. 1 dl hænge ved.
Servering
Vend gnocchi med græskar og smag til med salt, peber og evt. en klat smør. Servér med kålsalat og riv gerne parmesan eller anden god tør ost over.
NB: HÆLD VAND PÅ BÆGERET MED BØNNER OG LAD DEM STÅ PÅ KØL TIL DAGEN EFTER.