Græskargnocchi med grønkål og parmesan
Opskrift
4 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Den grønne kasse 4 pers/3 dage
Uge 0313 - Dag 3
Sæt 2 l vand til gnocchi over at koge. Riv halvdelen af parmesanosten.
Grøntsager
Skyl, rib og afdryp grønkålen. Skræl selleri og skær den i små tern. Pil og hak løg og hvidløg. Hak evt. chilien fint.
Gulerodssalat
Skur gulerødderne og riv dem groft. Kom dem i en skål og vend med en dressing af eddike, knust hvidløg, olivenolie, salt og sort peber. Anret på et fad lige inden servering.
Grønkåls-sauté
Varm en dyb pande godt op med olivenolie. Tilsæt selleri, løg og hvidløg og steg dem møre og let gyldne.
Tilsæt grønkål og steg endnu et minut eller to. Krydr godt med salt, peber og evt. chili.
Gnocchi
Kom samtidig gnocchi i det kogende vand og tilsæt salt. Kog dem møre, ca. 3 minutter, og hæld næsten alt vandet fra. Lad ca. ½ dl hænge ved, det forhindrer gnocchierne i at klistre sammen. Vend med grønkål og den revne ost. Smag til med salt, peber og evt. eddike.
Servering
Smag til og servér med ekstra parmesanost og gulerodssalat.