Græskarsuppe med sprød bacontopping
Opskrift
1 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Singlemåltidskassen 1 pers/3 dage
Uge 4813 - Dag 3
Græskarsuppe
Skyl græskarret (det er ikke nødvendigt at skrælle det). Flæk græskarret, skrab kernerne ud (gem dem gerne; se tip) og skær kødet i tern.
Varm lidt olivenolie op i en gryde. Sautér græskarternene i olivenolie, til de bliver fint karamelliserede. Kom evt. fintsnittet hvidløg ved.
Hæld vand på græskarternene, så det akkurat dækker. Drys grøntsagsbouillon på og lad suppen simre, til græskarkødet er helt mørt. Blend suppen igennem med en stavblender og smag grundigt til med salt, peber og eddike.
Topping
Skær baconen mindre skiver. Pil rødløget og snit det i skiver. Steg baconen sprød og lækker på en tør pande. Dryp af på lidt køkkenrulle. Steg løgene bløde og lækre i baconfedtet og krydr med salt og peber. Tag løgene af panden. Skyl og afdryp tomaterne og hak dem. Vend bacon, varme løg og tomater sammen og smag til.
Servering
Anret græskarsuppen i en fin skål. Kom løg- og bacontopping ovenpå og dryp med lidt olivenolie. Servér suppen rygende varm.