Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Grillede minibøffer med bagt peberfrugt og salat vinaigrette

Grillede minibøffer med bagt peberfrugt og salat vinaigrette

Opskrift

2 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • mild eddike (fx æbleeddike)
  • Olivenolie, smør, havsalt og sort peber
  • honning
  • dijonsennep

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200 grader.

Peberfrugt
Skær peberfrugten igennem på langs og fjern kernerne. Kom den på en bageplade med bagepapir. Pensl med lidt olivenolie og drys med lidt salt. Bag i ovnen i 10 min. Krydr med salt og peber og lidt eddike.

Salat
Skyl salaten og slyng den fri for vand. Skær eller bræk den i mindre stykker.
Pisk eddike, dijon, olivenolie og evt. lidt honning sammen til en cremet dressing. Hak ½ løg fint og tilsæt dressingen. Marinér salaten i lidt dressing og drys kapers over.

Minibøffer, svampe og stegte løg
Pil resten af løgene og skær dem i 1 cm tykke skiver. Steg minibøfferne og svampene på en varm pande i olie og smør. Steg bøfferne i 2 min. på hver side. Krydr med salt og peber. Steg løgringene på panden i 3-4 min. Hæld 2 spsk. eddike på panden når de er stegt færdigt og vend godt sammen.

Servering
Servér minibøffer med bagt peberfrugt, stegte løg, salat og evt. ekstra kapers og dressing. 

-