Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Grydestegt kylling med persille-løgsauce, dampede gulerødder og agurkesalat

Grydestegt kylling med persille-løgsauce, dampede gulerødder og agurkesalat

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 agurk
  • 1 bundt kruspersille
  • 3 løg
  • 1 hel kylling (gem de færdigstegte lår til i morgen)
  • 1 pose gulerødder

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, smør, havsalt og sort peber
  • mild eddike (fx æbleeddike)
  • hele sorte peberkorn
  • laurbærblad
  • sukker

Sådan gør du

Agurkesalat
Skær agurken i tynde skiver og marinér i eddike og sort peber. Tilsæt evt. lidt sukker.

Kylling og sauce
Skyl persillen og hak den groft (gem et par stilke til de dampede gulerødder) . Pil løgene og skær dem i 1 cm tykke skiver. Krydr kyllingen indvendig og udvendig med salt. Kom halvdelen af persillen i kyllingen. Brun kyllingen grundigt af i smør i en gryde. Tag kyllingen op og kom løgene i gryden. Steg løgene til de er dejligt mørke. Kom kyllingen op til løgene og tilsæt 1½ l vand. Kom låg på gryden og skru ned til medium varme. Tilbered kyllingen i 30-35 min. Tag den op af gryden, tag persillen ud og kom den ned til løgene. Lad kyllingen trække.
Kog saucen til den tykner om løgene, ca. 10 min. Vend den friske persille i saucen.
Skær bryster og lår af skroget. 

OBS: Gem lårene til i morgen.

Gulerødder
Skrub rødderne og skær dem i grove stykker på ca. 3 cm. Kom stykkerne i en gryde med 2 dl vand og 1-2 spsk. smør eller olivenolie, et par persillestilke, 5 peberkorn og evt. 1 laurbærblad. Tilsæt salt og kom låg på. Damp rødderne under låg ved høj varme i 8-10 min. 

Servering
Server den grydestegte kylling med løgsauce, gulerødder og agurkesalat.

-