Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Hele grillede gulerødder og lammekoteletter med thaisauce

Hele grillede gulerødder og lammekoteletter med thaisauce

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 bundter forårsløg
  • ½ rød chili
  • ½-1 dl soja
  • ½ dl sesamolie
  • Skal og saft af ½ citron
  • Friskkværnet sort peber
  • 1 bundt gulerødder (små og nye)
  • Olivenolie og havsalt
  • 100 g i flager eller revet groft parmesan
  • 1-2 lammekoteletter (pr. person)

Sådan gør du

Grøntsagspakker
Skyl forårsløg og chili. Halver chilien og fjern frø og frøstole og skær den ene halvdel i tynde skiver. Lav fire små pakker af stanniol og fordel forårsløg og chili i pakkerne. Hæld soja, sesamolie og citronsaft ved, og krydr med peber. Luk pakkerne sammen og sæt dem på den varme grill i 5-7 minutter (eller bag dem i ovnen). 

Gulerødder
Klip toppen af gulerødderne, så der er 5 cm af det grønne tilbage og skyl dem. Pensl dem med olivenolie og drys med salt og peber. Grill dem på grillen/en grillpande i ca. 10 minutter. 

Grønt og thaisauce
Tag de bagte/grillede forårsløg ud af staniolpakkerne (kom væsken fra pakkerne i en skål). Læg alle grøntsagerne på et stort fad og fordel reven parmesan udover. Pisk væsken sammen, evt. med mere soja.

Lammekoteletter
Pensl lammekoteletterne med olivenolie og krydr med salt og peber. Grill dem, til de er rosa, 3-4 minutter på hver side. 

Servering
Servér grøntsagerne med lammekoteletter og thaisaucen til.

-