Hotdogs med ristede kartofler og agurkecreme
Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
1,2 kg bagekartofler
-
1 agurk
-
olivenolie
-
300 g pastinakker
-
1 bæger yoghurt
-
Evt. ketchup andet dejligt snask eller sennep
-
Ca. 200 g løg
-
4 hotdogbrød
-
Salt og peber
-
1 pakke bornholmske ristepølser
-
2 fed hvidløg
Sådan gør du
Livretter 4 personer
Uge 4512 - Dag 4
Kartofler og pastinakker
Tænd ovnen på 200 grader. Skur kartofler og rødder og skær dem i både. Vend med olivenolie, salt og peber og kom dem i et ovnfast fad. Bag sprødt og gyldent i ovnen i ca. 35 minutter.
Agurkecreme
Riv agurken groft, drys med lidt salt og lad trække 10 minutter. Klem væden fra og vend med yoghurt smagt til med fintsnittet hvidløg, salt og peber.
Pil og hak løg fint og kom i en skål.
Pølser
Steg pølserne i lidt olie på en varm pande. Lun hotdogbrødene på brødristeren.
Servering
Servér pølserne med flækkede brød, ristede kartofler og pastinakker, agurkecreme, rå løg og dine yndlingssaucer.
Ugens tip: Lasagne med bechamel
Vi synes godt om lasagne uden bechamelsauce. Hvis du vil have bechamelsauce, er den nem at lave selv: Smelt 25 g smør i en gryde. Mæt smørret med hvedemel og hæld ½ liter mælk i lidt ad gangen, til saucen har den rette konsistens. Krydr med salt, peber og muskatnød og læg saucen imellem lagene på lasagnen. Lasagnen kan i øvrigt tilsættes diverse grøntsager som spinat, reven fennikel, og friske tomater. Husk i øvrigt, at kold lasagne smager forrygende med chilisalsa.