Italienske kødboller med frisk pasta og tomatsovs
Opskrift
2 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Info
Italiensk salsiccia pølser er fars og skal bruges som fars – du skal altså ikke stege dem hele, men tage farsen ud af tarmene inden tilberedning- Grunden til at farsen er i tarme er, at den er krydret og hængt på stativer for at blive let røget.
Se link til madbio om de italienske pølser:
http://www.madbio.com/video/3694736/salsiccia-plser
Pasta
Kog vand til pasta. Start evt med en elkedel, det sparer tid og energi.
Vent med at koge pastaen*
Gulerodssalat
Skur gulerødderne, vask glaskålen og riv dem begge groft.
Vend dem med lidt citronsaft, olivenolie, salt, sukker og peber.
Grøntsager
Snit løg, evt. hvidløg og chili i mindre tern. Skyl peberfrugten og skær den i mindre tern.
Kødbollerne
Pres farsen ud af pølserne og form små kødboller (ca. 20 stk) Steg kødbollerne ved god varme på en stor pande i 5-6 minutter. Tag kødbollerne fra panden.
Tilsæt løg, evt. hvidløg og peberfrugt, steg videre i 2- 3 minutter på panden. Tilsæt glasset med tomatsovs, tilsætte evt. lidt tørret oregano. Lad det hele simre indtil servering og tilsæt kødbollerne til sovsen.
* Kog pastaen i ca 3 minutter, til den er al dente, hæld næsten al vandet fra.
Servering
Servér med tomatsovs med kødboller til den friske pasta og den grove salat. Riv gerne tør ost over retten.
Velbekomme.