Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Jordskokkepizza med gedeost, rosmarin og parmesan

Jordskokkepizza med gedeost, rosmarin og parmesan

Opskrift

4-5 personer

Ingredienser

  • 2 spsk frisk rosmarin
  • 100 g gedeost
  • 2 spsk olivenolie
  • 200 g jordskokker
  • 40 g hel parmesan
  • 1 spsk salt
  • 100 g speltmel
  • 750 g hvedemel
  • ½ l koldt vand
  • 2 tsk sukker
  • 3 små rødløg
  • 15 g gær
  • 50 g rucola

Sådan gør du

Rør gæren ud i vandet. Tilsæt salt, sukker og olie. Bland de to meltyper sammen og rør melet i vandet lidt efter lidt. Ælt dejen godt igennem i ca. 7-10 minutter. Læg herefter dejen i en stor skål og sæt den overdækket på køl i mindst 6 timer eller natten over. Husk, at dejen hæver til ca. dobbelt størrelse. Del dejen i stykker a ca. 250 gram og form dem som kugler på et meldrysset bord. De er nu klar til at blive rullet ud til pizzaer. Rul de to portioner pizzadej ud og læg dem på en bageplade med bagepapir. Skrub og skær jordskokkerne i tynde skiver og rødløg i skiver på ½ centimeter. Fordel dem på pizzabundene. Bræk gedeosten i små stykker, riv det halve af parmesanen og fordel den på pizzaerne. Drys pizzaerne med rosmarinnåle og bag dem i en forvarmet ovn ved 220 grader i 15-20 minutter, indtil de er sprøde og gyldne. Anret pizzaerne med friskrevet parmesan og rucola. Tip: Andre rodfrugter og kartofler er også rigtig gode til denne pizza. Dejen er desuden udmærket til boller, brød og focaccia.
-