Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kalkun med spicy nudelsalat og miso

Kalkun med spicy nudelsalat og miso

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • ½ pose rød grønkål (75 g)
  • 300 g farvede gulerødder
  • 1 squash
  • ½ roséløg
  • ½ pose grønne bønner (125 g)
  • ½ pakke vermicelle-nudler (125 g)
  • 1 brev misopasta
  • ½ chili
  • 1 pakke kalkun i tern (200 g)
  • 1 tsk. Olivenolie, havsalt og sort peber

Sådan gør du

Grøntsager
Skyl, rib og afdryp grønkål. Pluk det i mindre stykker. Skur gulerødderne og skyl squash, skær dem begge i papirtynde skiver eller strimler. Skær løg i fine skiver og nip bønnerne. Damp bønnerne i 2-3 dl kogende letsaltet vand i 2-3 minutter. Afkøl dem i koldt vand og dryp dem godt af.

Nudler
Kom nudlerne i ½ liter kogende letsaltet vand, sluk for varmen og lad dem trække i vandet til de er møre, ca. 3 minutter. Dræn vandet fra og vend dem med grøntsagerne.

Misodressing
Rør misopastaen ud i lidt vand og smag til med lidt finthakket chili og 2 tsk. eddike. Vend saucen i nudelsalaten.

Kalkun
Dup kalkunternene med papir og steg dem gyldne og gennemstegte i 1 tsk. olie, 5-6 minutter på en varm pande.

Servering
Servér nudelsalaten på et stort fad og top med stegt kalkunkød.

-