Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kalvekødssalat med ris, tamari, agurk og avocado

Kalvekødssalat med ris, tamari, agurk og avocado

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 portion kogte ris (kogt på dag 1)
  • 1 salat
  • ½ agurk
  • 1/3 pose gulerødder
  • 1 avocado
  • ½ løg
  • 1 citron
  • 1 brev tamari
  • ½ chili
  • 1 pakke kalvesteaks
  • 1 bæger kikærter (til dag 4 og 5)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber

Sådan gør du

Tag risene ud af køleskabet og lad dem stå ved stuetemperatur imens du tilbereder resten af retten.

Salat
Skyl og afdryp grøntsagerne. Del salaten i mindre stykker og læg den på et fad. Skær agurk og gulerødder i små tern. Flæk avocado, skrab kødet ud og skær det i tern eller fileter. Dryp med lidt citronsaft og vend avocadokød, agurke- og gulerodstern sammen. Flæk løg på langs og hak det fint. Del broccoli i buketter og stok. Skræl stokken og skær den i tern. Damp broccolitern i 2 dl kogende saltet vand under låg i 2 minutter. Tilsæt buketterne og damp endnu 1 minut. Afkøl og afdryp.

Tamaridressing
Smag tamari til med fintsnittet chili, hvidløg og citronsaft.

Kalvekød
Dup kalvekødet med papir og steg det ved god varme i 1 tsk. olie. Steg ½ minut på hver side. Vend det stegte kød i lidt af tamaridressingen.

Servering
Vend resten af tamaridressingen med ris og de snittede og dampede grøntsager og smag til. Fordel rissalaten ovenpå salaten og vend let rundt. Top med det stegte kød og drys med fintsnittet chili. 

HUSK: HÆLD VAND PÅ KIKÆRTERNE OG LAD DEM STÅ TIL DAG 4.

-