Kalvekød med grillet grønt og lun bulgursalat
Opskrift
Ingredienser
Tjek at du selv har
-
Olivenolie, havsalt og sort peber
-
sukker
Sådan gør du
Bulgursalat
Kom bulguren i en kasserolle sammen med 5 dl kogende vand og lidt salt. Lad den koge i 3-5 minutter under låg, sluk og lad den trække i 10 minutter. Skær rødløget i tynde skiver, gerne på et mandolinjern. Pres saften af citronen og rør citronsaft og 1-2 spsk. sukker sammen med 3-4 spsk. olivenolie. Vend løgene i dressingen og lad dem trække i 10-15 minutter. Vend løg, marinade samt oliven med bulguren inden servering, og smag til med salt.
Grillet grønt
Skær squashen i aflange skiver, ca. ½ cm i tykkelse. Skær peberfrugten i grove både.
Dryp begge dele med olivenolie og grill dem på en varm grill eller grillpande, til de er møre. Krydr dem med salt.
Kalvekød
Steg kalvekødet på en brandvarm pande i lidt olivenolie. Det skal have ½ minuts tid på hver side ved høj, høj varme. Tag kødet af panden og krydr det med salt.
Servering
Servér kalvekødet toppet med grillet squash og peberfrugt og servér bulgursalat til.