Kikærter i korma med søde kartofler, grønkål og brune ris
Opskrift
Ingredienser
-
400 g brune jasminris (gem halvdelen kogt til dag 4)
-
1 løg
-
½ bakke søde kartofler
-
1 brev kokoscreme
-
1 brev korma-karrypasta
-
1 bæger kikærter (iblødsat dagen før)
-
½ lime
Tjek at du selv har
-
havsalt og peber
Sådan gør du
Brune jasminris
Skyl risene i koldt vand og sæt dem over i 1 l kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 minutter. Lad risene hvile i 5 minutter og smag til med salt inden servering. Gem halvdelen til dag 4.
Kikærter
Hæld vandet fra kikærterne og sæt dem i over i en gryde med friskt vand. Kog dem under låg i 35 minutter, tilsæt derefter salt og lad kikærterne trække i 5 minutter.
Grøntsager
Pil løg og hvidløg og hak dem groft. Skræl de søde kartofler og skær dem i tern. Rib, skyl og afdryp grønkålen. Pluk den i mindre stykker.
Korma
Sauter løg og hvidløg et par minutter i lidt af kokoscremen og tilføj de søde kartofler. Steg endnu nogle minutter og kom kormapaste ved, rør godt og dæk med vand. Lad det småsimre i 5-7 minutter og kom drænede kikærter og resten af kokoscremen i gryden. Lad det småsimre til alt er mørt, vend grønkål i og kog igennem et par minutter.
Servering
Servér kikærter og grønt i korma med de kogte ris og dryp med lidt limesaft.
HUSK: rør dejen til i morgen sammen i dag og lad den hæve på køl.